Som selvstændig skal du selv sikre dig mod følgerne af arbejdsskader

Selvstændig? Husk at tilmelde dig Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Som selvstændig skal du selv sørge for at sikre mod følgerne af arbejdsulykker og/eller erhvervssygdomme. Ved nogle selskabstyper er det ligefrem et krav, at du sikrer dig selv mod følgerne af arbejdsskader. Læs mere her.

Hvis du som selvstændig pådrager dig en alvorlig arbejdsskade, kan det få store konsekvenser for din – og måske hele familiens – økonomi. Der er nemlig ikke et automatisk sikkerhedsnet, med mindre du selv har sørget for det.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Hvis du er selvstændig eller medarbejdende ægtefælle har du mulighed for at sikre dig mod følger af henholdsvis:

  • Arbejdsulykker
  • Erhvervssygdomme

Læs om forskellen mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Følger af ulykker sikrer du dig imod ved at tegne en forsikring i et forsikringsselskab, der udbyder arbejdsskadeforsikringer. Hvis du derimod ønsker at sikre dig mod følger af erhvervssygdomme, skal du betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (forkortet AES). Du har mulighed for at gøre begge dele.

– Fra ERSTATNINGSGRUPPENs side vil vi bestemt anbefale, at du sikrer dig mod følgerne af både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Vi oplever desværre, at flere ikke er bevidste om den mulighed, og de bliver hårdt ramt på økonomien, hvis de grundet en arbejdsskade er uarbejdsdygtige i en længere periode, siger advokat Maria Ulf Hansen og tilføjer

– Det er bestemt ikke optimalt, hvis man skal have økonomiske bekymringer samtidig med, at man skal forsøge at komme ovenpå efter en arbejdsskade, så det kan give ro i sindet at sikre sig. 

Her har du pligt til at sikre dig

Ud over den frivillige mulighed for at sikre dig selv mod følgerne af arbejdsskader, er der nogle situationer hvor du har pligt til det. Det gælder:

  • Hvis du har ansatte – Som arbejdsgiver skal du sikre dine ansatte ved at tegne en arbejdsskadeforsikring hos et arbejdsskadeforsikringsselskab og betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
  • Hvis du driver din virksomhed som et A/S, ApS, IVS eller andelsselskab – Hvis du driver din virksomhed i en af de nævne selskabsformer, har du pligt til at sikre dig selv mod arbejdsskader, også selvom du måtte være den eneste ansatte i din virksomhed.

Har du pådraget dig en arbejdsskade?

Hvis du har pådraget dig en skade og er i tvivl om, hvorvidt den kan anerkendes som en arbejdsskade, kan du bestille en gratis vurdering af din sag hos ERSTATNINGSGRUPEN.

Vil du vide mere?