Hvordan defineres en arbejdsskade?

Arbejdsskader dækker over to forskellige begreber; arbejdsulykker og erhvervssygdomme. En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, man pådrager sig i forbindelse med sit arbejde, mens en erhvervssygdom er en sygdom, der forårsages af arbejdet eller arbejdsforholdene.

Fælles for begge typer af arbejdsskader er, at de være anerkendt som en arbejdsskade, før man er erstatningsberettiget.

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, man pådrager sig efter en hændelse eller påvirkning på sit arbejde. Der skal være tale om en pludselig hændelse eller påvirkning, der ikke må overskride en varighed på fem dage.

For at en arbejdsulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, skal den være sket på grund af selve arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. Man siger, at der skal være en sammenhæng mellem arbejdet og årsagen til ulykken.

Eksempler på arbejdsulykker kan være, at

  • Du falder ned fra et stillads, mens du er i gang med at udføre arbejde på en bygning, eller
  • Du får skåret en finger af i en maskine på din arbejdsplads.

Erhvervssygdomme

For erhvervssygdomme gælder, at Arbejdsskadestyrelsen har en liste over anerkendte erhvervssygdomme, men selv hvis en sygdom ikke står på listen, er der en mulighed for, at den kan anerkendes som erhvervssygdom. Det sker, hvis det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg (et udvalg bestående af repræsentanter fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter) indstiller til Arbejdsskadestyrelsen, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes særlige forhold på arbejdet.

Eksempler på allerede anerkendte erhvervssygdomme er

  • Høretab
  • Allergi
  • Astma

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din skade kan anerkendes som arbejdsskade, kan du bestille en gratis sagsgennemgang hos ERSTATNUNGSGRUPEN.

Bestil gratis sagsgennemgang her.