Få rådgivning om erstatning for kræft i forbindelse med arbejdsskade

To nye årsager til kræft anerkendes som arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen har føjet to nye årsager til kræftsygdomme til fortegnelsen over erhvervssygdomme.

To årsager tilføjes

Arbejdsskadestyrelsen optager to nye årsager til kræftsygdomme på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det sker efter drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget, og det drejer sig om;

  • Trikloretylen (TRI) og
  • Tetrakloretylen (PERC)

Trikloretylen (TRI), der anvendes til metalaffedtning, optages som ny årsag til kræft i nyrerne, mens Tetrakloretylen (PERC), der anvendes til tøjrens og metalaffedtning, optages som ny årsag til kræft i urinblæren.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse er blod i urinen det mest udbredte tegn på kræft i såvel nyrerne som i urinblæren.

Samtidig med tilføjelsen af de to nye årsager fjernes en af de eksisterende årsager, nemlig trikloretylen som årsag til Non-Hodgkins lymfom, fra fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Hvad er fortegnelsen over erhvervssygdomme?

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er Arbejdsskadestyrelsens liste over anerkendte erhvervssygdomme, der anvendes, når det vurderes, om en erhvervssygdom er erstatningsberettiget.

Tilføjelsen af de to nye årsager bevirker, at tidligere afviste sager vedrørende de respektive årsager/sygdomme kan genoptages. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen vil det dreje sig om et fåtal, da der er tale om sjældne sygdomme.

Du kan læse mere om definitionen af arbejdsskader her.

Vil du vide mere?