Hvis du kommer til skade, mens du er under uddannelse, kan du være berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis du ikke kan arbejde i samme omfang efter skaden som før skaden. I sidste uge blev der fremsat et nyt lovforslag, der vil sikre en mere retfærdig erstatningsudmåling på området.
Reglerne, som de er i dag
I dag skelnes der mellem unge under og over 15 år, når erhvervsevnetabserstatningen skal udmåles.
Hvis man som ung under 15 år, skal have erstatning for erhvervsevnetab, kræves det, at man har en méngrad på mindst 5 procent. Erstatningen fastsættes som méngraden ganget med 10 og derefter ganget med en normalårsløn. Normalårslønnen fastsættes hvert år, og i 2014 udgør den 393.500 kroner.
Er man derimod over 15 år, skal manhave et erhvervsevnetab på mindst 15 procent for at være berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Når erstatningen skal udmåles, foretages der et skøn over, hvilket lønniveau den tilskadekomne sandsynligvis ville være endt på, hvis ulykken ikke var sket.
I en konkret sag fra 2013 har domstolene lagt vægt på, at en gymnasieelev gennemsnitligt vil opnå en højere indtægt end en handelsskolelev, og på den baggrund tilkendte man handelsskoleeleven en lavere erstatning end den en gymnasieelev i samme situation ville have udsigt til at få. Tilsvarende vil unge under 15 år i nogle tilfælde være bedre stillede end unge over 15.
Lovændring måske på vej
Med baggrund i den konkrete sag fra 2013, hvor en handelsskoleelev fik tilkendt en lavere erstatning, end en gymnasieelev i samme situation ville have fået, har justitsminister Karen Hækkerup i sidste uge fremsat et lovforslag, der skal ændre beregningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning for unge under uddannelse.
I lovforlaget lægges der op til, at normalårslønnen skal anvendes i udmålingen af erstatning til skadelidte, hvis vedkommende er optaget på en gymnasial uddannelse eller på den grundlæggende del af en erhvervsuddannelse, med mindre der er konkret grundlag for at foretage et skøn.
Lovforslaget er på dagsordenen i Folketinget den 7. november 2014, og såfremt det vedtages, er det med virkning fra den 1. januar 2015. I ERSTATNINGSGRUPPEN følger vi naturligvis udviklingen tæt.
Der er ingen tvivl om, at den nuværende lovgivning på mange måder synes uretfærdig. Dels er det urimeligt, at unge under 15 år i nogle tilfælde er bedre stillet end unge over 15 år, og dels er det helt umuligt at forudsige, hvilket job og dermed hvilket indtægtsniveau en 15 årig skadelidt vil ende med at have.
Der kan være mange forhold, der gør, at man lykkes eller ikke lykkes med de drømme, man har som ung. Derfor er det selvfølgelig relevant at tage fat i de håndgribelige argumenter der kan være. Det har efter vores opfattelse også være medvirkende til hele debatten om, hvilken ungdomsuddannelse, der giver adgang til det største lønniveau efter endt uddannelse.
Oprindeligt har handelsskolevejen været tiltænkt den mere direkte vej til arbejdsmarkedet, mens gymnasievejen var for dem, der ville læse videre på universitet. Man kan dog sagtens forestille sig, at en handelsskoleelev vælger en videregående uddannelse eller omvendt at en gymnasieelev undlader at uddanne sig yderligere. I sådanne tilfælde ville det være handelsskoleeleven, der ender med det bedst betalte job af de to.
