Det kan være svært at komme i gang efter ferien, og det udmønter sig blandt andet i flere arbejdsulykker, lyder det fra Dansk Byggeri, der melder om en markant stigning i antallet af arbejdsulykker efter ferien.
Sæt fokus på sikkerheden og undgå arbejdsulykker
Når ansatte vender tilbage til arbejdet efter en lang sommerferie uden faste rutiner, er der desværre en del, der glemmer at være opmærksomme på sikkerheden. Det betyder, at der sker langt flere arbejdsulykker i tiden lige efter sommerferien, lyder det fra arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.
– Når man kommer tilbage fra en lang sommerferie, er det ikke altid, at sikkerhedsrutinerne er helt friske i erindringen. Man har måske stadig tankerne på en varm sandstrand, og så kan man godt være lidt rusten lige på det punkt, siger Mette Møller Nielsen, der opfordrer ledelse og medarbejdere til at være opmærksomme på problematikken og sætte øget fokus på sikkerheden efter sommerferien.
Gode råd hvis du har været impliceret i en arbejdsulykke
Hvis uheldet alligevel er ude, og du bliver impliceret i en arbejdsulykke, bør du sikre dig, at arbejdsskaden anmeldes, da det er en forudsætning for at søge om erstatning.
Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde arbejdsskaden til Arbejdsskadestyrelsen senest et år efter, at skaden er sket.
Hos ERSTATNINGSGRUPPEN anbefaler vi dog, at du for en sikkerheds skyld selv følger op overfor Arbejdsskadestyrelsen i god tid, før fristen indtræder, så du er sikker på, at skaden er anmeldt.
ERSTATNINGSGRUPPEN har disse tre gode råd til dig, der har fået en arbejdsskade;
- Tag på skadestuen eller til egen læge hurtigst muligt. På den måde sikrer du, at skaden dokumenteres i lægejournalen
- Anmeld skaden til din egen ulykkesforsikring
- Sørg for at sikre dig at din arbejdsgiver har anmeldt din arbejdsskade i god tid, før fristen udløber (et år efter skaden)