Hvis man får en arbejdsskade og derfor ikke længere kan passe sit arbejde på samme vis som før skaden, kan man være berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, men erstatningen udregnes anderledes for professionelle sportsfolk end for andre.
Erstatning for tab af erhvervsevne
Man får udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, hvis man efter en skade ikke kan arbejde i samme omfang, som man kunne før skaden. Erstatningsbeløbet beregnes med udgangspunkt i den løn man havde inden skaden, samt en forventning om hvor længe man havde udsigt til at blive på arbejdsmarkedet, hvilket typisk svarer til pensionsalderen.
Professionelle sportsudøveres arbejdsliv adskiller sig en del fra de fleste andre lønmodtageres, da de som oftest kun udøver deres sportslige erhverv i en begrænset årrække. I denne begrænsede periode ligger de indtægtsmæssigt ofte betydeligt over det niveau, de ellers ville have haft i perioden frem til pensionsalderen. Beregningen for sportsudøvere skal derfor foretages på en anden måde.
Pensionsalder som professionel sportsudøver
I stedet for at foretage beregningen ud fra at den professionelle sportsudøver ville kunne opretholde sin beskæftigelse og indtægt frem til pensionsalderen, skal der, i beregningen af erstatningen for erhvervsevnetab, indlægges en forventet ”pensionsalder som professionel sportsudøver” – altså et tidspunkt hvortil man forventer, at den skadelidte ville kunne opretholde sin beskæftigelse og indtægt som professionel sportsudøver.
Når pensionsalderen som professionel sportsudøver er nået, skal Arbejdsmarkedets Erhvervssikring revurdere spørgsmålet om erhvervsevnetabet. De skal se på den indtægt, som den sportsudøvende forventes at ville have haft, efter at sportskarrieren var afsluttet, og der skal foretages en sammenligning mellem den reviderede nedsatte løn og den skadelidtes aktuelle løn, hvor et eventuelt løntab som følge af skaden erstattes. Der skelnes altså mellem den professionelle sportskarriere og en ”civil” karriere.
Man kunne for eksempel forestille sig en situation, hvor en kompliceret korsbåndsskade forhindrer en fodboldspiller i at fortsætte tilværelsen som professionel fodboldspiller. Her skal det først og fremmest vurderes, hvor længe man forventer, at den skadelidte ville have kunnet fortsætte fodboldboldkarrieren og efterfølgende skal det vurderes, i hvor høj grad skaden påvirker fodboldspillerens evne til at udføre andre typer af arbejde. Det kunne for eksempel tænkes, at fodboldspilleren ville kunne varetage et kontorjob på almindelig vis på trods af korsbåndsskaden.
