Mange selvstændige, der indleder en erstatningssag efter f.eks. en ulykke eller arbejdsskade, hvor en sygemelding og vedvarende nedsat arbejdsevne er den virkelighed man befinder sig i efter ulykken, føler at deres sag bevidst bliver trukket i langdrag af forsikringsselskaberne.
For selvstændige kan det først og fremmest være svært at finde ud af, hvor meget man har tabt i arbejdsfortjeneste efter en personskade. Normalt opgøres tabt arbejdsfortjeneste som forskellen mellem, hvad den skadelidte kunne have tjent uden skaden, og hvad vedkommende faktisk har haft i indtægt efter skaden. For lønmodtagere er disse tal forholdsvis nemme at dokumentere i form af lønsedler. Men for selvstændige er det straks vanskeligere at dokumentere dette tab.
Erstatningsgruppen forklarer:
– I disse sager bliver der lagt vægt på virksomhedens regnskab og eventuelle udgifter til vikarhjælp. Det kan være vanskeligt at vurdere, om en selvstændig har lidt et tab som følge af en ulykke, da der kan være mange andre forhold end selve ulykken, som spiller ind på virksomhedens regnskab.
– Det er vores opfattelse, at de selvstændige ofte bliver ’snydt’ for den erstatning, de egentlig har krav på. Sagerne trækker derudover i langdrag. Mængden af den dokumentation forsikringsselskaberne forlanger, kan føles uendelig, så man skal væbne sig med tålmodighed.
Erstatningsgruppen har mange års erfaring i behandlingen af erstatningssager og opgørelsen af erstatningskrav for både lønmodtagere og selvstændige. Det er deres opfattelse at det kan være ”op ad bakke” for selvstændige, da det er svært at opgøre krav på tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab.
Ventetiden i disse erstatningssager kan være hård kost for en selvstændig, som forsøger at holde gang i virksomheden. Et forsøg der ofte bliver gjort med hjælp fra familie og venner. Men det er ikke sikkert, at det tjener noget formål. Hvis det ikke kan aflæses i regnskaberne, at den selvstændige ikke længere kan arbejde i samme omfang som før, er det ikke nemt at få erstatning for tab af erhvervsevne.
Det kan derfor være nødvendigt med drastiske valg for den selvstændige, for at der kan komme erstatning til udbetaling. Man kan være nødsaget til at sælge sine andele i virksomheden, uden at det i sig selv giver garanti for, at erstatningssagen kan afsluttes hurtigere.
– Erstatningskravene skal stadig vurderes af modpartens ansvarsforsikringsselskab og eventuelt behandles hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det tager sin tid, forklarer Erstatningsgruppen.
Mange vil sikkert stille spørgsmålet: ”Jamen – er det ikke forbundet med store omkostninger til advokat?”.
Som skadelidt har man krav på at få betalt rimelige advokatudgifter fra ansvarsforsikringsselskabet i forbindelse med sagens behandling. At få betalt rimelige advokatudgifter er ikke ensbetydende med, at den skadelidte får dækket al den tid advokaten har brugt på sagen. Forsikringsselskaberne vil nemlig ikke betale fuldt ud for, at sager tager længere tid og medfører større arbejde for advokaten.
Kan man ikke nå til enighed med modpartens forsikringsselskab, kan man anlægge en retssag. Da en retssag som regel vil medføre flere omkostninger for den skadelidte, vil skadelidtes advokat sørge for at søge om retshjælpsdækning hos skadelidtes forsikringsselskab.
Erstatningsgruppen anbefaler dog ikke altid en retssag.
– Det tager tid at køre en sag igennem retssystemet og det er derfor ikke altid den bedste løsning for den skadelidte.
– Vi anbefaler, at man som selvstændig får gennemgået sine forsikringer. Specielt omkring erhversudygtighedsforsikring, driftstabsforsikringer, ulykkesforsikringer og retshjælpsforsikringer. Det er som selvstændig uhyre vigtigt at have gode forsikringer, hvis uheldet er ude.
