Nyt navn: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsskadestyrelsen skifter navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Hvis du får en arbejdsskade, er det Arbejdsskadestyrelsen, der skal behandle din sag. Fra 1. juli 2016 skifter Arbejdsskadestyrelsen imidlertid navn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ansvar for de samme opgaver som Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsens navneændring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ikke betydning for behandlingen af sager. Derfor skal hverken borgere eller professionelle aktører foretage sig noget i forbindelse med navneskiftet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring etableres pr. 1. juli 2016 og får ansvar for de samme opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har i dag, det vil sige, at følgende fortsætter uændret;

  • Arbejdsskadelovens regler for behandling af arbejdsskadesager
  • Praksis for behandlingen af sager i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Borgernes rettigheder
  • Anmeldelse af arbejdsskader
  • Klagemuligheder

Det nye består således af navnet, en kommende ny hjemmeside samt kommende nye kontaktdetaljer.

Hos ERSTATNINGSGRUPPEN har vi i en lang årrække arbejdet sammen med Arbejdsskadestyrelsen i forskellige personskadesager, så vi har vænnet os til at sige Arbejdsskadestyrelsen eller det forkortede ask. Derfor skal det nye navn naturligvis lige indarbejdes i vores daglige tale, men ellers er det jo, ganske som det plejer.

Hvis du er kommet til skade på dit arbejde, og er i tvivl om, hvorvidt du kan få erstatning, kan du bestille en gratis vurdering af din sag her.

Vil du vide mere?