Hvis du har været udsat for vold, kan du søge erstatning fra Erstatningsnævnet. Læs mere om hvad du skal gøre her.
Du kan få erstatning, selvom voldsmanden er ukendt eller ikke kan findes. Du kan også få erstatning, selvom voldsmanden ikke kan straffes, fordi han er under 15 år eller utilregnelig f.eks. sindssyg.
Det er en betingelse, at overfaldet er anmeldt til politiet indenfor 72 timer. Jo hurtigere du reagerer, jo bedre. Reagerer du for sent, mister du med stor sandsynlighed muligheden for erstatning.
Hvordan søger jeg erstatning?
Når sagen er anmeldt til politiet, vil der blive rejst straffesag mod voldsmanden. Hvis du har været syg eller har haft gener som følge af volden, er det vigtigt, at det bliver taget med under straffesagen.
Politiet kan vejlede dig om, hvordan du skal forholde dig. Hvis du er i tvivl kan du også kontakte en advokat. Der er mulighed for få betalt advokatbistand til at hjælpe dig under straffesagens behandling.
Er du i tvivl om hvordan du skal forholde dig til en voldssag og din potentielle erstatning, kan du kontakte Erstatningsgruppen for en gratis vurdering af din sag.