Få rådgivning om erstatning for vold

Voldsoffer – en ny lov skal nedbringe den lange ventetid ved Erstatningsnævnet

Der har i mange år været rejst kritik af den lange sagsbehandlingstid i sager, hvor voldsofre har pådraget sig en personskade. D. 25. april blev der vedtaget en ny lov, der skal forsøge at ændre på dette.

Erstatningsgruppen behandler hvert år mange sager, hvor personer er blevet udsat for en forbrydelse og derved har pådraget sig personskade. Det drejer sig som oftest om skader, der er opstået som følge af vold.

Ny lov skal nedbringe den lange ventetid ved Erstatningsnævnet

I mange år har der været rejst kritik af den lange sagsbehandlingstid hos Erstatningsnævnet, som i sidste ende modtager anmeldelserne og behandler erstatningskravene. I foråret 2018 nedsatte justitsministeren derfor en arbejdsgruppe, der skulle komme med forslag til ændringer, der kunne nedbringe sagsbehandlingstiden.

På den baggrund er der lavet en ny lov, som blev vedtaget den 25. april 2019. Nogle af tiltagene som skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, er:

  • Hurtigere behandling og tilkendelse af erstatning for krav indtil 3.500 kr.
  • Mulighed for at indføre obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening
    Mulighed for at Erstatningsnævnet kan få terminaladgang til oplysninger i SKAT’s eIndkomstregister
  • Tilkendegivelse til Erstatningsnævnet om i øget omgang at træffe afgørelse om erstatning, inden straffesagen er afsluttet, og inden der er klarhed over, om skaden dækkes fra anden side (dvs. om skadevolders forsikring dækker)
  • Mulighed for at Erstatningsnævnet kan indhente udtalelse fra andre end Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (Erstatningsnævnet indhenter altid en vejledende vurdering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om varigt mén og erhvervsevnetab, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har også lange sagsbehandlingstider)

I Erstatningsgruppen er vi glade for, at der nu igangsættes tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden og vi håber, at det får den ønskede effekt. Den nuværende sagsbehandlingstid kan man ganske enkelt ikke være bekendt overfor voldsofre, der i forvejen har været igennem en traumatisk oplevelse.

Hvis du selv er offer for en forbrydelse og har pådraget dig en personskade, er du velkommen til at kontakte os i Erstatningsgruppen for en gratis sagsgennemgang.

Vil du vide mere?

Få rådgivning ved beregning af erhvervsevnetab

Er du sikker på, at du har fået den rette erstatning?

Professionel rådgivning i forbindelse med din erstatningssag kan have stor betydning. Erstatningsgruppen har for nyligt afsluttet en sag, hvor vi sikrede, at en forkert beregning af klientens erhvervsevnetabserstatning blev rettet til, hvilket betød, at klienten fik cirka 500.000 kr. mere i erstatning, end han først var blevet tildelt.