Få rådgivning om erstatning efter skiferie

Erstatning for skiløb off-piste

Det er ikke sikkert, at du er dækket af din forsikring, hvis du bevæger dig væk fra de almindelige pister på skiferien og kommer til skade, og så har du ikke krav på erstatning. Tag kontakt til dit forsikringsselskab, inden du rejser af sted, lyder rådet fra Erstatningsgruppen.

I øjeblikket tager mange danskere på skiferie. Flere af dem er på jagt efter udfordringer, og vælger derfor at køre væk fra de afmærkede skipister.

Hvis du er fristet af at køre off-piste, er det en fordel i forvejen at undersøge, om din forsikring dækker skiløb. Af hensyn til en mulig erstatning er det især vigtigt at undersøge, om du er dækket af din forsikring, hvis uheldet er ude, når du befinder dig off-piste.

Hvis du vil være sikker på, at forsikringen dækker og få erstatning, er det muligvis nødvendigt at tegne en ekstra forsikring.

Husk at tjekke hvordan du er sikret ved skader i udlandet 

Først og fremmest skal du huske dit sygesikringskort, når du tager på ferie. Der findes et gult og et blåt, og de dækker forskellige steder rent geografisk:

  • Det gule sygesikringskort gælder, når du rejser i Danmark, Grønland og Færøerne
  • Det blå sygesikringskort gælder i EU-lande, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz
  • Hvis du rejser uden for EU/EØS, dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, så her er det særligt vigtigt, at du tegner en rejseforsikring

Med det blå EU-sygesikringskort har du ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det pågældende land. Derfor kan du risikere at skulle betale en del af behandlingen selv, hvis dette er gældende for borgerne i det land du opholder dig i. Dog vil man ikke sondre mellem, hvorvidt du kører off-piste eller ej. Hvad der dækkes er svingende fra land til land. Det er derfor vigtigt at have tegnet en rejseforsikring, som dækker off-piste. Derudover er det vigtigt at have en rejseforsikring, som dækker hjemtransport.

Det er svært at udtale sig om, hvilke forsikringsselskaber der giver erstatning, hvis man er nødt til at rejse hjem med et ambulancefly. Det er derfor vigtigt at tale med sit eget forsikringsselskab inden afrejse for at finde ud af, hvad de dækker. Det kan i værste fald komme til at koste mange hundrede tusinde kroner, hvis man skal rejse hjem med et ambulancefly.

8 gode råd hvis du kommer til skade på skiferien

  • Tjek om dine forsikringer dækker skirejser, herunder off-piste skiløb, før du tager af sted. Afgør om du har brug for en særskilt rejseforsikring, der dækker hjemrejse
  • Hav forsikringsoplysningerne på dig under skiløb, så du er sikret lægehjælp, hvis ulykken sker
  • Få kontaktoplysninger og navne på de vidner, der var til stede ved ulykkestidspunktet. Hvis der er andre implicerede, er det også en god idé at få alle vigtige informationer fra dem med det samme, og ikke først når du kommer hjem
  • Hvis du bliver behandlet i udlandet, er det en god idé selv at tage lægeerklæringen med hjem til dit forsikringsselskab, da det kan være meget svært at få fat i dokumenter fra udlandet
  • Hvis der udfærdiges politirapport, bør du også bede om en kopi af denne
  • Tag billeder af ulykkesstedet hvis du og/eller dine rejsefæller husker det. Det kan hjælpe dig med at dokumentere, at du ikke kørte et uforsvarligt sted. Det er også en god ide at tage billeder af dit udstyr, hvis dine ski f.eks. er knækket eller dit tøj revet op. Det viser noget om selve styrtet og sandsynligheden for, at det har kunnet forårsage den skade, du har pådraget dig
  • Ved hjemkomsten skal du kontakte din egen læge og sikre dig, at dine symptomer bliver noteret i journalen. Måske har lægen på feriedestinationen ikke har fået fat i alle dine symptomer, og hvis de ikke er nævnt i journalen, har du ikke dokumentation for dem. Det er desuden vigtigt, at du efterfølgende løbende går til læge, så længe du fortsat har symptomer. Derved dokumenteres dine symptomer og varigheden af dem
  • Anmeld skaden til din/dine ulykkesforsikringer og din rejseforsikring

Hos Erstatningsgruppen tilbyder vi en gratis gennemgang af din sag, hvis du er kommet til skade.

Vil du vide mere?

Få advokathjælp til erstatning for hundebid

Sådan får du erstatning for hundebid

Vores firbenede venner er som oftest søde, men uheldet kan være ude. Er du blevet bidt af en hund (eller væltet omkuld af en hund eller har hunden på anden vis forårsaget skade) skal du være opmærksom på, at det kan være muligt at få erstatning.