Få hjælp til erstatning hvis du er faldet på et fortov

Sådan får du erstatning, hvis du er faldet på et glat fortov

Flere steder i Danmark ligger der sne på vejene, og med sneen og de lave temperaturer følger også en øget risiko for glatte fortove og faldskader.

Sørg for at dokumentere skaden

Hvis du falder og kommer til skade på et glat fortov, skal du sørge for at tage på skadestuen eller til din egen læge inden 72 timer, så skaden kan blive dokumenteret. Det vil nemlig have betydning i en eventuel erstatningssag.

Det vil også være til hjælp i en sag, hvis du har kontaktinformation på vidner, der har set dig falde eller hvis du har taget billeder af stedet, hvor skaden skete.

ERSTATNINGSGRUPPEN opfordrer samtidig til, at man er forsigtig og i øvrigt sørger for fornuftigt fodtøj, når det er glat udenfor.

Som fodgænger har du pligt til at passe på og ikke bevæge dig rundt på glat is med for eksempel stiletter. Gør du ikke det, kan det betyde en nedsættelse af din erstatning.

Hvem du skal rette dit erstatningskrav mod, afhænger af, hvem der ejer fortovet. Hvis du er faldet på et fortov, der hører til en grundejer, er det grundejeren, du skal rette dit krav mod, men hvis uheldet derimod er sket på et offentligt fortov, er det kommunen, du skal rette dit krav mod.

Hvis du er kommet til skade i forbindelse med fald på et glat fortov, er du velkommen til at kontakte os for en gratis vurdering af dine erstatningsmuligheder.

Du skal også selv huske at rydde sne

Hvis du bor i et hus, der grænser ud til offentlig vej, skal du naturligvis også selv sørge for at rydde sne. Reglerne for snerydning er klare, og ifølge dem skal du:

  • Rydde sne på fortov og sti. Derudover skal du sørge for, at indgange, trapper samt adgang til affaldsstativ og postkasse er ryddet
  • Rydde sne hurtigst muligt efter snefald, og du skal strø salt, grus eller lignende, så snart det er glat
  • Som udgangspunkt sørge for snerydning fra klokken 7 om morgenen til klokken 22 om aftenen, men hvis du ved, at der er nogen, der færdes på stedet uden for dette tidsrum, har du også pligt til at rydde sne der

Vil du vide mere?

Erstatning for fodboldskader.

Husk forsikringen før du løber på banen

Fodboldtræningen er startet op igen efter at have været lukket ned i en periode på grund af Corona. Hvis du spillede fodbold før nedlukningen, har du formentlig allerede styr på støvler, benskinner m.v., men hvad med forsikringen?