Erstatning ved skader påført af segboard

Julegavehit kan blive en dyr fornøjelse

Segboards, eldrevne skateboards og andre selvbalancerende køretøjer er et stort julegavehit, men hvis uheldet er ude, kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse.

For at bruge køretøjerne på offentlig vej skal du være fyldt 15 år. Personer under 15 år må kun anvende køretøjerne, hvis de er ledsaget af en myndig person eller er på skiltede lege- og opholdsområder.

Du risikerer at skulle betale erstatning

Hvis du skader andre under din kørsel, er det din ansvarsforsikring, der går ind og dækker, så tjek op om du har en indbo- og ansvarsforsikring, og kig efter, om der i policen er særlige vilkår vedrørende denne type køretøjer.

– Det er ofte unge mennesker, som benytter køretøjerne, så de skal de være særligt opmærksomme på, om de har fået tegnet en indbo- og ansvarsforsikring. Vi ser desværre ofte, at de unge vælger forsikringen fra, og hvis det er tilfældet, bør den unge hurtigst muligt få tegnet en indbo- og ansvarsforsikring, da en personskade kan blive en dyr fornøjelse, forklarer ERSTATNINGSGRUPPENs advokat Maria Ulf Hansen.

Hvis du ikke har en ansvarsforsikring, skal du nemlig selv betale erstatningen til den skadelidte, og hvis vedkommende pådrager sig varige skader herunder eventuelt mister en del af sin erhvervsevne, kan erstatningskravet løbe op i et millionkrav.

Det er derudover advokatens råd, at du overholder reglerne på området, når du kører på segboard eller andre selvbalancerende køretøjer, ellers risikerer du, at ansvarsforsikringen ikke vil dække.

Der er bl.a. følgende krav til segboards og andre selvbalancerende køretøjer:

  • Permanent lys på køretøjet eller føreren i form af minimum en forlygte, der giver et hvidt eller gult lys, og en rød baglygte. Lygterne skal kunne ses på minimum 300 meters afstand
  • Køretøjet eller føreren skal have mindst én hvid refleksanordning, der er synlig forfra
  • Køretøjet eller føreren skal have mindst én rød refleksanordning, der er synlig bagfra
  • Køretøjet eller føreren skal have mindst én gul eller hvid refleksanordning, der er synlig fra begge sider
  • Køretøjet må højst kunne køre 20 km i timen ved egen drift
  • Der må kun være én person på det elektriske skateboard, segboard mv.
  • Du må køre på cykelstien eller vejstrækninger hvor der er en hastighedsgrænse på højest 50 km/t.

Hvis du selv kommer til skade, skal du kontakte din ulykkesforsikring. Hvis der er andre, der er skyld i din skade, er det vigtigt, at du får kontaktoplysningerne og oplysninger på skadevolderens forsikringsselskab. Derudover skal du kontakte læge/skadestue inden for 72 timer, så dine skader kan dokumenteres i en lægejournal.

Er du kommet til skade og er du i tvivl om, om du kan få erstatning?

Hvis du er kommet til skade og er i tvivl om, om du kan få erstatning, kan du benytte vores mulighed for at få en gratis vurdering af din sag. Udfyld formularen for gratis sagsgennemgang og så vender vi retur til dig.

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.