Østre Landsrets dom af 30. juni 2014 dømte Københavns Kommune til at betale kr. 800.000 i erstatning til en kvindelig pædagog, fordi kommunen havde undladt at afklare pædagogens erhvervsmæssige muligheder, selvom de var forpligtet hertil. Kommunen havde gjort for lidt for at få pædagogen tilbage på arbejdsmarkedet.
Rettens begrundelse er, at kommunen havde handlet ansvarspådragende ved ikke rettidigt, at iværksætte en afklaring af den kvindelige pædagogs arbejdsevne. Retten mente ikke at kvinde havde udvist egen skyld, dels fordi muligheden for arbejdsprøvning ikke var nævnt i kommunens afgørelse, men at det tværtimod var angivet i afgørelsen, at der ikke var grundlag for at iværksætte yderligere foranstaltninger, for at bringe kvinden tilbage på arbejdsmarkedet.
Yderligere havde den kvindelige pædagog flere gange efterfølgende forgæves rettet henvendelse til jobcenteret. Landsretten tilføjede herefter, at det var kommunen, der havde bevisbyrden for, at pædagogen ved en rettidig arbejdsprøvning/arbejdsklaring ved ophøret af sygedagpenge, ville være vendt tilbage til arbejdsmarkedet. Denne bevisbyrde havde kommunen ikke løftet.
Østre Landsretsdom er væsentlig fordi den viser, at manglende arbejdsafklaring og arbejdsprøvning samt andre foranstaltninger, som skal hjælpe syge borgere tilbage på arbejdsmarkedet, ikke bare har konsekvenser for borgerne, men tillige for de kommuner, der måtte begå grovere sagsbehandlingsfejl.
Sagens udfald kan få følger for andre, som heller ikke er blevet tilbudt arbejdsprøvning, idet der i grovere tilfælde med klare fejl kan være grundlag for at kræve erstatning, som pædagogen gjorde. Kommuner må altså fremover påtage sig et større ansvar, når det gælder om at hjælpe sygemeldte tilbage til arbejdsmarkedet.
