Vejvrede og erstatning

Vrede trafikanter skal undersøges

En ny undersøgelse skal give svar på, hvorfor temperamentet kommer i kog, hvis der sker noget i trafikken, som vi finder irriterende.

Vejvrede kan ende med voldssager

Rådet for Sikker Trafik og DTU Transport står bag undersøgelsen, som er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse fra 2008. Formålet med undersøgelsen er ikke alene at kortlægge, hvordan danskerne opfører sig i trafikken, men også at forsøge at afhjælpe fænomenet vejvrede – det vil sige, når trafikanter irriteres så meget over deres medtrafikanter, at de kommer med vredesudbrud overfor dem.

Det forklarer dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, Jesper Sølund, til DR.

– Vi skal blive klogere på, hvordan folk generelt reagerer, og hvordan vi kan komme med fornuftige råd til, hvordan man undgår den her vejvrede i trafikken, siger han.

Undersøgelsen fra 2008 viste, at 24 procent af danskerne havde været udsat for vejvrede, og det især var langefingeren, der var populær. Resultatet af den nye undersøgelse ventes at være klar i løbet af november måned.

Forsker i vejvrede på DTU Transport, Mette Møller, siger til DR, at der er et klart behov for at vide mere om vejvrede.

– Der kan være mange grunde til, at folk kommer med kraftige udbrud i trafikken. Det kan være fordi, de bliver vrede eller forskrækkede. Det har vi brug for at vide mere om, siger hun.

Hos ERSTATNINGSGRUPPEN ser vi løbende eksempler på personer, der er kommet til skade i trafikulykker forårsaget af uhensigtsmæssig adfærd, som for eksempel pludselige opbremsninger.

Det er trist nok i sig selv, at uhensigtsmæssig adfærd i trafikken kan føre til personskade. Hvis næste skridt er, at vreden skal gå udover andre i trafikken, er der potentiel fare for, at endnu flere kommer til skade. Medierne beskriver af og til, hvordan folk ikke ”bare” nøjes med at strække pegefingeren, men også standser op og lader vreden gå fysisk udover medtrafikanterne.

I de tilfælde bliver der jo tale om en egentlig voldssag, og så er det vigtigt at melde overfaldet til politiet indenfor 72 timer.

Du kan læse mere om vold og erstatning her.

Hvis du er kommet til skade i trafikken eller som følge af vejvrede, kan du bestille en gratis sagsgennemgang og få svar på, om du kan være berettiget til erstatning.

Bestil en gratis sagsgennemgang her.

 

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.