Et nyt forskningsprojekt viser, at cyklister med en særlig type cykellygter er involveret i 33 procent færre trafikulykker.
Synlighed er af afgørende betydning, når det gælder om at undgå trafikulykker. Trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann, står bag et projekt i Odense med 4.000 deltagende cyklister, og her har han bl.a. undersøgt sammenhængen mellem synlighed og trafikulykker.
Hvis du er synlig, mindskes risikoen for trafikulykker
Ifølge Jyllands-Posten viser Harry Lahrmanns forskningsprojekt i Odense bl.a., at cyklister
- Der konstant anvender blinkende cykellygter – også om dagen – er involveret i 33 procent færre trafikulykker
- Der kører iført en panggul cykeljakke, er involveret i 47 procent færre ulykker end cyklister uden panggul cykeljakke
Mens de blinkende cykellygter har en mærkbar effekt hele døgnet, har en panggul cykeljakke størst effekt i dagtimerne eller i tusmørket.
Hvilke regler gælder for cykellygter
Du kan finde flere gode råd til synlighed samt regler for brug af cykellygter på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her står bl.a., at
- Cykellygterne skal være tændt fra solnedgang til solopgang
- Du desuden skal have lys på cyklen, hvis det er mørkt, tåget eller svært at se på grund af f.eks. regn eller slud
- Dine cykellygter skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand.
- Forlygter skal lyse hvidt, gult eller blåligt, mens baglygter skal lyse rødt
- Hvide, blålige og røde lygter gerne må blinke – med mindst 120 blink i minuttet. Gule forlygter skal derimod lyse konstant
Dét skal du gøre, hvis du kommer ud for en trafikulykke
Uanset hvor mange forholdsregler du tager, kan risikoen for trafikulykker aldrig elimineres helt. ERSTATNINGSGRUPPEN har 3 gode råd til dig, hvis du kommer til skade i et trafikuheld.
- Tag på skadestuen eller til din egen læge med det samme, så dine skader kan blive noteret i din journal
- Få modpartens kontaktoplysninger og forsikringsselskab, samt kontaktoplysninger på eventuelle vidner
- Anmeld skaden til relevante forsikringsselskaber
På Erstatningsgruppens hjemmeside kan du bestille en gratis sagsgennemgang, hvis du er kommet til skade i en ulykke. Bestil en gratis vurdering af din sag her.