Få hjælp til erstatning ved trafikulykker

Trafikulykker og erstatning – sådan er du dækket

Hvis du kommer til skade i en trafikulykke, afhænger dine erstatningsmuligheder ikke kun af skadens omfang. Det har også betydning, om der er flere implicerede køretøjer eller om der er tale om en soloulykke.

En trafikulykke kan give alvorlige skader, så derfor er det vigtigt, at du sørger for at sikre dig selv bedst muligt, hvis uheldet en dag skulle være ude. Herunder kan du læse, hvordan du er dækket ved forskellige typer af trafikulykker.

Erstatning ved trafikuheld med to eller flere implicerede motorkøretøjer

Eksempel 1: Du er fører af en bil og har din ægtefælle med som passager. En modkørende bil kommer pludselig over i jeres vejbane og rammer bilen, hvorved I kommer begge til skade.

Den modkørende bils ansvarsforsikring vil dække hele personskaden hos dig og din ægtefælle. Derudover kan der være erstatning fra jeres ulykkesforsikringer, hvis I har tegnet sådanne.

Eksempel 2: Du er fører af en bil og har din ægtefælle med som passager. Du kommer til at påkøre en modkørende bil, så såvel personen i den modkørende bil som du og din ægtefælle kommer til skade.

Din bils ansvarsforsikring vil dække hele personskaden hos personen i den modkørende bil samt hele din ægtefælles personskade. Den modkørende bils ansvarsforsikring vil derimod dække hele personskaden hos dig, også selvom ulykken var din skyld. Derudover kan der være erstatning fra jeres ulykkesforsikringer, hvis I har tegnet sådanne.

Klik her hvis du ønsker en gratis sagsgennemgang.

Erstatning ved trafikuheld med flugtbilist

Eksempel: Du er fører af en bil og har din ægtefælle med som passager. Pludselig bliver I ramt af en bil, der dog vælger at stikke af fra uheldet. I kommer begge til skade.

Egentlig skal den modkørende bils ansvarsforsikring dække såvel din som din ægtefælles personskade, men da modparten er ukendt, er der i stedet hjælp at hente ved Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, forkortet DFIM. DFIM vil behandle jeres erstatningskrav efter Erstatningsansvarsloven.

I vil begge få dækket hele jeres personskade af DFIM. Derudover kan der være erstatning fra jeres ulykkesforsikringer, hvis I har tegnet sådanne.

Erstatning ved soloulykke

Eksempel: Du er fører af en bil og har din ægtefælle med som passager. Desværre skrider bilen i grøften på grund af glat føre, og I kommer begge til skade.

Din ægtefælle får hele sin personskade erstattet af bilens ansvarsforsikring, hvorimod du, som fører af bilen, ikke er dækket af bilens ansvarsforsikring. Du vil således kun kunne opnå fuld erstatning, hvis du har tegnet en førerpladsdækning. Hvis du hverken har tegnet førerpladsdækning eller ulykkesforsikring, vil du slet ikke få nogen erstatning for din personskade.

Vær opmærksom på at du vil være langt bedre dækket med en førerpladsdækning end en ulykkesforsikring. Ulykkesforsikringen dækker nemlig kun varigt mén og altså ikke løntab, svie og smerte og erhvervsevnetab. Det vil kræve, at du tegner en førerpladsforsikring.

Læs mere om soloulykker her

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.