Få rådgivning om erstatning efter en knallertulykke

Har jeg krav på erstatning, hvis jeg sidder bag på en knallert, som kører galt?

Der må kun sidde én person på en knallert, men hvordan er du stillet, hvis du alligevel sidder bag på, og knallerten kører galt?

Risikerer nedsat erstatning

Hvis du sidder bag på en knallert, som bliver impliceret i en trafikulykke, og du derved pådrager dig en skade, risikerer du, at den erstatning du har krav på i forbindelse med skaden nedsættes.

Man kunne for eksempel forestille sig en situation, hvor du sidder bag en kammerats knallert. Idet knallerten kører fra et stisystem ud på en vej, påkøres den af en bil, der er ved at bakke ud fra en indkørsel. Ved påkørslen pådrager du dig et brækket kraveben.

Såfremt det efterfølgende viser sig, at dit brækkede kraveben udgør et varigt mén eller vil få betydning for din erhvervsevne, er du som udgangspunkt berettiget til erstatning. Du kan læse mere om erstatningsposter her.

Da du har overtrådt loven ved at sidde bag på en knallert, kan forsikringsselskabet imidlertid vælge at nedsætte din erstatning.

– Man kan ikke uden videre sige, at man som passager altid vil få nedsat sin erstatning. Der kan være forskel fra den ene til anden situation. Generelt set er der en stor sandsynlighed for, at erstatningen nedsættes, og det kan i så fald være store beløb, man går glip af, forklarer advokat Malene Juhl fra Erstatningsgruppen.

Hun opfordrer derfor forældre til at tale med deres børn om, at dét at være passager på en knallert kan koste langt mere end den bøde på 1.000 kroner, som man får af færdselspolitiet, hvis man bliver standset for at sidde bag på en knallert.

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.