Få rådgivning om erstatning ved trafikuheld

Selfie trend kan forårsage trafikulykker

Hver fjerde unge har taget en selfie eller lavet en Facebook opdatering under kørslen. Det viser en undersøgelse foretaget af Ford.

Kør 560 meter med en pose over hovedet

Ford har foretaget en undersøgelse blandt 7.000 unge smartphonebrugere, og den viser, at én ud af fire i alderen 18-24 år har taget en selfie eller lavet en statusopdatering på Facebook, mens de har siddet bag rattet.

Manglende koncentration under kørslen kan have store konsekvenser og forårsage alvorlige trafikulykker. Hvis man tager en selfie, mens man kører med 100 kilometer i timen, svarer det til at køre 400 meter i distraheret tilstand. En statusopdatering på Facebook svarer til at køre 560 meter med en pose over hovedet.

– Desværre er uopmærksomhed i trafikken hel eller delvis årsagen til 35 procent af alle ulykker på vejene i Danmark, lyder det fra Lene Dahlquist, der er kommunikationschef hos Ford.

Hvad betyder selfies i trafikken for erstatningsudmålingen?

Uopmærksomhed i trafikken kan i værste fald føre til alvorlige trafikulykker og skader på både dig selv og andre, men hvad betyder det for en eventuel erstatningsudmåling?

– Udover at det formentlig vil være en stor psykisk belastning resten af livet at skulle leve med at have forvoldt sig selv eller andre skade på grund af noget så unødvendigt som en selfie i trafikken, kan du i værste fald risikere, at din egen erstatning for eksempelvis varigt mén bliver nedsat, fordi du har handlet uagtsomt, forklarer advokat Malene Juhl fra ERSTATNINGSGRUPPEN og tilføjer

– Årsagen til trafikulykken vil til gengæld ikke have betydning, når eventuel erstatning til andre personer skal udmåles.

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.