Rådgivning om erstatning ved motorcykelulykker

Motorcyklister kommer oftere til skade i trafikulykker

Motorcykelsæsonen starter officielt på tirsdag, og i den kommende tid vil antallet af motorcykler på de danske veje derfor stige støt. Desværre er motorcyklister et udsat folkefærd, når det gælder trafikulykker.

Motorcyklens styrke er også dens svaghed

Tal fra Danmarks Statistisk viser, at 1.492 bilister og 248 motorcyklister kom til skade som følge af trafikulykker i 2014. De tal skal imidlertid sammenholdes med mængden af køretøjer, og mens der var godt 2,3 millioner personbiler pr 1. januar 2015, udgjorde antallet af motorcykler kun omkring 151.000. På trods af at der er mere end 15 gange så mange biler som motorcykler på vejene, er antallet af bilister, der har pådraget sig en personskade i trafikken, altså ”kun” cirka 6 gange højere end antallet af motorcyklister.

For motorcyklister er det blandt andet følelsen af at være ét med naturen og mærke vinden og duftene under kørslen, der er tiltalende, modsat bilen der giver en vis afstand til omgivelserne. Det er et paradoks, for dét der er motorcyklens styrke, når det gælder følelsen af frihed, er samtidig dens svaghed, når det kommer til trafikulykker. En af grundene til, at det ofte går hårdt udover motorcyklisterne, når de er implicerede i trafikulykker, er nemlig, at de er ekstra sårbare, fordi de ikke er beskyttede på samme måde, som en bilist er beskyttet af bilens karosseri.

Fælles for mange af de henvendelser vi modtager i ERSTATNINGSGRUPPEN, hvor motorcyklister har været impliceret i trafikulykker er, at der typisk er tale om meget alvorlige skader.

Hvad gør du, hvis du er kommet til skade i en trafikulykke?

Først og fremmest gælder det om at minimere risikoen for at komme alvorligt til skade, og her har det betydning, at du beskytter dig selv bedst muligt i form af god og sikker påklædning, at du gør dig selv synlig for dine medtrafikanter ved at bære reflekser og farvestrålende tøj og ikke mindst, at du kører efter forholdene.

Desværre er det ikke altid nok at gøre, hvad man kan for at sikre sig, og skulle uheldet være ude, har vi hos ERSTATNINGSGRUPPEN disse tre gode råd til dig;

  • Få kontaktinformation på modparten og eventuelle vidner, og tag eventuelt billeder der kan dokumentere ulykken, hvis du har mulighed for det
  • Få undersøgt dine skader på skadestuen eller eventuelt din egen læge indenfor 72 timer, så du er sikker på, at de er opført i lægejournalen
  • Anmeld din skade til alle relevante forsikringsselskaber

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.