Fra 1. januar 2022 bliver det et krav, at du bærer hjelm, når du kører på el-løbehjul.
Der er 7 gange så stor risiko for at blive involveret i en trafikulykke, hvis du kører på el-løbehjul contra cykel. Mange af dem der kommer til skade, slår hovedet. Det viser rapporten ”Evaluering af forsøgsordningerne for små motoriserede køretøjer”, som er udarbejdet af Færdselsstyrelsen.
Det nye krav om hjelm gælder også andre små motoriserede kørertøjer som for eksempel motoriserede skateboards og selvbalancerende køretøjer.
Loven træder i kraft 1. januar 2022.
Erstatningsgruppen har tidligere skrevet en artikel om reglerne, når du kører på el-løbehjul, den kan du læse her >> Hvordan er du forsikret, hvis du kommer til skade på et el-løbehjul?
ERSTATNINGSGRUPPENs råd til dig, der kører på el-løbehjul
Vi har samlet 4 gode råd til dig, der kører på el-løbehjul:
- Hav altid hjelm på og lys på el-løbehjulet
- Tjek at løbehjulet opfylder de krav, der er, for at må køre lovligt i trafikken
- Tegn en ulykkesforsikring så du er forsikret, hvis der skulle ske skade på dig selv
- Tegn en ansvarsforsikring og følg op på om den dækker skader forvoldt ved kørsel med el-løbehjul. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at ansvarsforsikringen kun dækker skader på andre end føreren
Hvis du er kommet til skade, tilbyder ERSTATNINGSGRUPPEN i øvrigt en gratis vurdering af din sag og dine muligheder for erstatning.