Juridisk rådgivning om erstatning efter ulykke forårsaget af spirituskørsel

Spirituskørsel og erstatning

Grillfester og lune sommeraftener er forbundet med kolde øl og vin. Ifølge en undersøgelse har hele seks procent af den danske befolkning kørt bil inden for det seneste år, til trods for at de var usikre på deres promille.

Kampagne mod spirituskørsel

En undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden viser, at seks procent af befolkningen har kørt bil i spirituspåvirket tilstand inden for det seneste år. Det svarer til hver 16. bilist.

I sommerperioden sker der traditionelt mange spritulykker. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden gennemfører derfor sammen med kommuner og politiet igen i 2019 kampagnen ”Klar til et pust?”. Kampagnen afholdes i uge 28-31. Under kampagnen vil der være opsat 5.000 skilte langs vejene med et foto af et alkoholmeter og teksten ”Klar til et pust?”, og der vil være reklamespots i både TV, radio og på nettet. Henover sommeren vil politiet også sætte ind med et øget antal spritkontroller i hele landet.

Målet med kampagnen er at få dig til at lade bilen stå, hvis du har drukket, og i øvrigt undlade at køre, hvis der er den mindste i tvivl om promillen. Derudover opfordrer kampagnen til, at du er opmærksom og griber ind, hvis andre gør klar til at køre i spirituspåvirket tilstand.

Lad bilen stå

ERSTATNINGSGRUPPEN gør opmærksom på, at din forsikringsdækning kan falde bort ved spritkørsel:

  • Hvis du kører galt og pådrager dig en skade i spirituspåvirket tilstand, risikerer du, at ulykkesforsikringen ikke vil betale erstatning for skaden.
  • Hvis du påkører andre, mens du er påvirket af spiritus, vil ansvarsforsikringen i første omgang dække skadelidtes erstatningskrav. Du risikerer dog, at forsikringsselskabet efterfølgende retter et krav mod dig. Det skyldes, at spritkørsel oftest bliver betragtet som grov uagtsomhed. I så fald ender du selv med at skulle betale regningen.

ERSTATNINGSGRUPPEN råder til, at du lader bilen stå, hvis du har drukket – ikke mindst af hensyn til både andres og din egen sikkerhed. Du bør derudover huske på, at hvis promillen har været høj, er du muligvis stadig spirituspåvirket den efterfølgende morgen. Her bør du også lade bilen stå, når du skal til bageren efter morgenbrød.

Tre gode råd hvis du kommer til skade i trafiken

Hvis du kommer til skade i trafikken, har ERSTATNINGSGRUPPEN tre gode råd:

  • Tag på skadestuen eller til læge med det samme
  • Få navne og adresser på involverede parter og eventuelt registreringsnummeret på modpartens bil
  • Anmeld skaden til de relevante forsikringer

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.