Skal du have et lift hjem til jul?

Juletiden med julefrokoster og julebesøg er over os og mange danskere bruger delebilstjenester som GoMore som et alternativ til togturen, men kan du få erstatning, hvis uheldet er ude og bilen du kører i forulykker?

Passageren har bevisbyrden

Lift gennem delebilstjenester er ofte billigere og til tider måske også mere behageligere end en togtur, hvor der i december er ekstra mange rejsende. Hvis bilen forulykker skal du være opmærksom på, at du kan søge erstatning forskelige steder fra.

Hvis du har en ulykkesforsikring, vil den som regel gå ind og dække for eksempel behandlingsudgifter og varigt mén. Men hvis du som passager har udvist uagtsomhed, for eksempel ved at køre med en synligt træt eller beruset chauffør, kan forsikringen vælge ikke at betale.

Derudover er det bilens ansvarsforsikring, der dækker dine eventuelle personskader som passager og som dækker flere krav end din ulykkesforsikring for eksempel tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og erhvervsevnetabserstatning. Det kræver imidlertid, at du som passager kan få fat i chaufføren bagefter og kender bilens registreringsnummer. Det er derfor meget vigtigt, at du har kontaktoplysninger på chaufføren og oplysninger om den pågældende bils registreringsnummer.

I nogle situationer hvor der er en ukendt skadevolder, eller der ikke er tegnet ansvarsforsikring på bilen, vil forsikringsselskabernes puljeordning DFIM gå ind og dække dit krav efter erstatningsansvarsloven. DFIM stiller dog nogle strenge beviskrav til dig, og DFIM vil næppe dække et krav, hvis du ikke har sørget for at skaffe kontaktoplysninger på chaufføren og registreringsnummer på bilen. Derfor – sørg altid for at få oplysningerne inden køreturen.

Tre gode råd

Hvis du benytter dig af delebilstjenester til transporten og uheldet er ude, har har ERSTATNINGSGRUPPEN disse fire gode råd;

  • Få alle relevante oplysninger fra chaufføren, også selvom du ikke umiddelbart kan mærke smerter
  • Tag på skadestuen eller til egen læge indenfor 72 timer efter ulykken
  • Anmeld skaden til alle relevante forsikringsselskaber
  • Tilkald politiet så du sikrer dig at de får oplysninger på chaufføren og bilen du fik et lift i

Er du kommet til skade og ønsker du en vurdering af dine muligheder for erstatning?

Hvis du er kommet til skade og er i tvivl om, om du kan få erstatning, kan du benytte vores mulighed for at få en gratis vurdering af din sag. Udfyld formularen for gratis sagsgennemgang her og så vender vi retur til dig.