Få rådgivning om erstatning ved trafikulykker

Minimer risikoen for personskade: Husk selen og glem mobilen

I denne uge foretager politiet en landsdækkende færdselskontrol rettet mod manglende brug af sikkerhedssele og brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Vær opmærksom og husk selen

Ifølge Rådet for Sikker Trafik spiller uopmærksomhed en rolle i hver tredje dødsulykke i trafikken. Mobilsnak under kørslen er en af synderne. Faktisk er uheldsrisikoen ved at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen op til fire gange højere end ved ikke at bruge telefonen.

Ud over telefonen er GPS, computere og papirer nogle af de fysiske ting, som bilister lader sig distrahere af, når de færdes i trafikken, men også dagdrømmeri, træthed og stress fjerner fokus, så det overordnede budskab er, at man skal køre bil, når man kører bil.

Ved at bruge sikkerhedsselen reduceres sandsynligheden for, at man som bilist bliver dræbt i et uheld med 50 %.

Derfor giver det god mening, at det er netop disse to ting, politiet vil sætte fokus på i denne uge. Færdselskontrollen i uge 11 sker som led i en fælles europæisk politiindsats mod manglende brug af sikkerhedsseler og andet sikkerhedsudstyr samt brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen. Indsatsen er delvist finansieret af EU-kommissionen.

I 2017 blev i alt 20.074 trafikanter sigtet for at anvende mobiltelefon under kørslen, og 12.371 bilister blev sigtet for manglende anvendelse af sikkerhedssele, fremgår det af en pressemeddelelse fra Rigspolitiet.

Gode råd hvis du har været involveret i en trafikulykke

Hos ERSTATNINGSGRUPPEN bifalder vi denne uges målrettede indsats fra politiet, da trafikulykker ofte resulterer i grimme personskader.

Skulle uheldet, trods sele og opmærksomhed, alligevel være ude, har vi disse tre råd til dig, der har været involveret i en trafikulykke:

  • Tag til din egen læge eller på skadestuen indenfor 72 timer fra ulykken
  • Få kontaktinformation på modparten (skadevolder) og eventuelle vidner
  • Kontakt alle relevante forsikringsselskaber og overvej anmeldelse

Vil du vide mere?

Erstatning gennem DFIM

Erstatning uden kommunal afklaring af arbejdsevne

Tilbage i juni 2019 kom vores klient ud for en trafikulykke på vej hjem fra arbejde. Klienten tog hurtigt efter ulykken fat i Erstatningsgruppen, for at få rådgivning om muligheder og rettigheder i det videre erstatnings- og sygdomsforløb.