Fokus på funktionelle lidelser

Vi oplever i stigende grad i sager om erstatning for piskesmældsskader, at vi mødes af indsigelser fra forsikringsselskaberne. Indsigelserne går typisk på, at piskesmæld er en funktionel lidelse, og at det traume klienten har været udsat for, ikke kan være årsag til de betydelige nakke – og hovedpinegener vores klienter typisk oplever.

I forbindelse med en høring i Folketinget d. 19. marts 2014 om funktionelle lidelser er der sat fokus på emnet. En funktionel lidelse er defineret som ”en sygdom, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen, og hvor der ikke er påvist medicinsk eller kirurgisk sygdom. Som eksempler på lidelser der er omfattet af definitionen, kan nævnes piskesmæld, irritabel tyktarm samt fibromyalgi.

Ved høringen deltog flere eksperter som paneldeltagere, herunder bl.a. Professor og leder af Forskningsklinikken For funktionelle lidelser, Per Fink samt kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt. Formålet med høringen var at blive klogere på funktionelle lidelser og de problemer, der knytter sig til dem.

Paneldiskussionen tog udgangspunkt i de forskellige opfattelser af begrebet funktionelle lidelser. Professor Per Fink, der er fortaler for begrebet, mener, at diagnoser som piskesmæld og fibromyalgi er kunstigt skabte diagnoser, der alle dækker over, at patienterne fejler det samme, nemlig en psykisk lidelse. Denne psykiske lidelse kan ifølge Per Fink bl.a. være skabt af enten en sårbarhed hos patienterne, stress eller anden belastning. Han mener, at vi ved at tilbyde disse patienter talrige undersøgelser i sundhedssystemet af deres fysiske gener, fastholder dem i en uhensigtsmæssig psykisk adfærd i troen om, at de fejler noget fysisk. Han er derfor af den overbevisning, at funktionelle lidelser skal behandles psykiatrisk.

På den anden side står kritikkerne af begrebet. Her anfører kiropraktor Lars Uhrenholt specielt vedr. diagnosen piskesmæld, at dette er en traumemekanisme forårsaget ved, at hovedet rykkes frem og tilbage og dermed ikke er en funktionel lidelse. Han vurderer, at ca. 15.000 danskere årligt rammes af piskesmæld, og at ca. 15 % af disse oplever symptomer efter 1-2 år. Han oplyser, at der findes talrige studier, der viser kliniske fund i muskler og skelet hos personer med diagnosen piskesmæld. Han mener, det er af stor betydning, at disse mennesker diagnosticeres korrekt, for at kunne tilbydes den rette behandling hurtigt. En hurtig behandlingsplan omfattende en konservativ behandling ved kiropraktor og fysioterapi i den akutte fase, har vist sig at være gavnligt og en medvirkende faktor til, at reducere de kroniske smerter. Han påpeger, at der ofte er en god sammenhæng mellem den hændelse, fx. et trafikuheld, som patienten har været udsat for og de symptomer og gener, der opleves.

Som erstatningsadvokater oplever vi i stigende grad i sager om erstatning for piskesmældsskader, at vi mødes af indsigelser fra forsikringsselskaberne. Indsigelserne går typisk på, at piskesmæld er en funktionel lidelse, og at det traume klienten har været udsat for, ikke kan være årsag til de betydelige gener vores klienter typisk oplever. Vi gør gældende overfor forsikringsselskabet, at vores klienter har været udsat for et traume, der har forårsaget piskesmældsgener i form af nakkeproblemer, hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær samt at der er årsagssammenhæng mellem traumet og de gener, der opleves. Kiropraktor Lars Uhrenholts udtalelser i forbindelse med høringen understøtter de synspunkter, vi ofte gør gældende i sager af denne type. Man kan derfor håbe på, at der i fremtiden vil være fokus på området, og at politiske initiativer fremadrettet også vil understøtte forskning, der kan skabe klarhed over diagnosen piskesmæld, således at vi bedst muligt kan hjælpe skadelidte videre.

Har du spørgsmål til ovenstående eller har du brug for hjælp til din sag, er du velkommen til at kontakte Erstatningsgruppen.