Erstatning ved piskesmæld

Har du fået et piskesmæld, kan du måske få udbetalt erstatning.

Få en gratis vurdering af din sag

Hvad er piskesmæld?

Piskesmæld kaldes også whiplash. Ordet er et udtryk for den påvirkning og skade, der sker, når nakken og hovedet udsættes for en pludselig fysisk påvirkning. Den fysiske påvirkning sker typisk ved en trafikulykke, men den kan også ske ved fald, vold, slag og kraftigt ryk eller skub.

Der kan derved ske en forvridning eller forstuvning i nakken. Piskesmæld kan give symptomer som hovedpine, nakkesmerter, kraftnedsættelse i arme og udstrålende smerter. Man kan også have kognitive gener som for eksempel hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Hvad kan jeg få i erstatning for piskesmæld?

Hvis du har fået piskesmæld, kan du være berettiget til erstatning for svie- og smerte, varigt mén, helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab. Méngraden udmåles kun, hvis den udgør mindst 5 procent. Ved piskesmældsskader sættes méngraden normalt til mellem 5-15 procent.

Du kan se de aktuelle takster her.

Det kan imidlertid være vanskeligt at fastsætte erstatningens størrelse. Det skyldes, at et piskesmæld ikke kan ses på scanning eller røntgen, og at smerter i nakken kan skyldes andre ting end en ulykke.

I vurderingen kigger man blandt andet på årsagen til piskesmældet. Hvis der er tale om en trafikulykke, vil påkørselshastigheden indgå i vurderingen. Er hastigheden lav, kan det skabe tvivl om, om påkørslen kan have forvoldt skaden. Hastigheden er dog ikke i sig selv afgørende for sagens udfald.

Det indgår også i vurderingen, om der er relevante forudgående lidelser, om man kunne arbejde fuldt ud før ulykken, og om generne tidsmæssigt er opstået i forbindelse med ulykken. Forudgående lidelser kan tale imod, at der er en sammenhæng mellem ulykken og piskesmældet, hvorimod fuld arbejdsdygtighed forud for ulykken taler for, at der er en sammenhæng mellem ulykken og piskesmældet.

Beregn din erstatning her

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Du skal være opmærksom på, at gener skal være opført i lægejournalen, inden der er gået 3 døgn efter ulykken. Hvis gerne ikke er opført i lægejournalen, kan det blive vanskeligt at opnå fuld erstatning for piskesmæld.

Du kan læse mere om tre døgns fristen her.

 

Værd at vide om piskesmæld og erstatning

Hvis du har fået et piskesmæld, kan du måske få erstatning. Filmen viser, hvordan du skal forholde dig til erstatning ved piskesmæld.

Se filmen om piskesmæld og erstatning her:

Er du i tvivl om, om du kan få erstatning?

Få en gratis vurdering af din sag

Kan du få erstatning?

Få eksperthjælp til din erstatningssag af en erfaren erstatningsadvokat.
Kontakt os og vi ringer dig op.

Mere information om piskesmæld og erstatning